Monteringskursus

Nu med monteringskørekort 😊👍 

Nu med monteringskørekort 😊👍 

Jeg elsker at strikke og lave flotte ting. Derfor har det også pint mig, når jeg har skulle montere mit strik og jeg ikke har kunnet gøre det helt pænt fordi jeg simpelthen ikke vidste hvordan det skulle gøres. En grim montering kan ødelægge et super flot strikket produkt.  

Derfor meldte jeg mig til et monteringskursus hos min strikkeguru Louise Klindt. Hun er SÅ dygtig en håndværker og jeg har været meget tilfreds med hendes andre kurser, hvor jeg har været deltager. Jeg vidste med sikkerhed at jeg ville komme hjem med ny viden og strikkekundskaber. 

Denne gang blev det til et monteringskørekort 😊  

på kurset fik jeg for første gang prøvet at sy med maskine i mit strik og derefter klippe i strikket. Dette forekom mig først lettere naturstridigt! Men det var bare så smart og hvis man gør det ordentligt er der ikke noget at frygte og det kan hjælpe en i sidste ende. Fx hvis du tænker på at lave en cardigan i jacquardstrik, som kan være lidt svært, når du strikker frem og tilbage på pindene, så kan du ved at strikke din cardigan rundt på rundpind og derefter sy i dit strik og dernæst klippe den op til en cardigan og påstrikke en kant slippe helt for besværet med at strikke frem og tilbage og ende med et super flot resultat. Det har i hvert fald fået mig overbevist og jeg har ikke den samme frygt meeeen selvfølgelig skal du tænke dig om inden du syr og klipper!!!

 

Syning på maskine og opklipning  

Syning på maskine og opklipning  

Jeg fik også lært at påsy en lynlås. Dette er gjort med hånden.  

 

Påsyning af lynlås  

Påsyning af lynlås  

Tråden er i kontrast farve en pædagogisk metode, så jeg kunne se, hvad jeg lavede.  

Lynlåsen er påsyet fra retsiden først med bagsting - hvilket et langt sting frem og et kort sting tilbage.  

På vrangsiden påsyes lynlåsen med heksesting

Heksesting

Heksesting

Madrassting

Det har voldt mig en del problemer at få montering pænt især ved skuldre og langs siden på fx en trøje.... Åh træls!  

Madrassting er super når du skal montere langs siden på din trøje. Du kan vælge at lade stingene være synlige som en effekt eller trække i tråden så stykkerne nærmest bliver stødt sammen. 

Madrassting  

Madrassting  

Ved en skulder er det maskesting, som anvendes.... For mig udføres stingene madrassting og maskesting på samme måde blot anvendes madrassting ved lodret montering og maskesting ved vandret montering som ved en skulder. 

Maskesting

Maskesting

Dette er kun et lille indblik i det jeg fik lært på monteringskurset. Det var en super dejlig dag med Louise Klindt, som er SUPER dygtig og skønt menneske samt alle de andre rare deltagere på kurset. Dette kursus kan jeg varmt anbefale, så der kommer den sidste finish på dit strikketøj.

Plant smil og plant solskin.